Er Brøndby aktier en god investering? [2020]

Brøndby er en af de danske fodboldklubber, som er børsnoteret. Men er Brøndby aktier en god eller dårlig investering? Læs med her og vurder selv.

Personerne bag Dinfo.dk har aldrig handlet aktier i Brøndby. Sportsaktier har længe haft dårligt ry blandt mange investorer, og oftes er det en investering med hjertet. Alligevel har der været muligheder for at tjene gode penge på Brøndby aktier.

Investering i Brøndby aktier indebærer høj risiko. I skrivende stund har Brøndby en beta på 1,63. Beta er en indikation på, hvordan kursen vil bevæge sig sammenlignet med markedet. Er beta-værdien på 1, vil kursen bevæge sig i takt med markedet.

Når Brøndby har en beta på 1,63 er det en teoretisk indikation på, at aktien vil bevæge sig 63% mere udstabilt end markedet. Dermed kan det antages, at en investering i Brøndby aktier indebærer høj risiko.

På nedenstående graf kan i se Brøndby’s udvikling de seneste år sammenlignet med andre danske sportsaktier. Tilbage i maj 2018 steg Brøndby aktien markant, og skabte stor debat blandt mange investorer.

Brøndby aktier graf-sammenligning

Coronakrisen og Brøndby

Den 7. april 2020 suspenderes Brøndby sine forventninger til regnskabsåret 2020. Det skete på trods af en tilfredsstillende start på året, hvor selskabet reducerede omkostninger til løn og realiserede værdi ved spillersalg. Dog blev Superligaen på daværende tidspunkt udsat på ubestemt tid og Statsministeren fortalte, at store forsamlinger af mennesker ikke tillades før september. Dette betød økonomisk usikkerhed for Brøndby, som førte til at forventningerne blev suspenderet. Forventningerne forinden var et resultat før skat på mellem -20 mio. og -30 mio. kroner.

Coronakrisen kan desuden få betydning for klubbens sponsorater. I 2019 var de samlede indtægter fra partnere og sponsorer på 68 mio. kroner, som var en stigning på 6,5% sammenlignet med 2018. Den samlede omsætning for selskabet i regnskabsåret 2019 var 175,1 mio. kroner, og partnere og sponsorer har dermed en væsentlig betydning for Brøndby’s økonomiske resultater. Det er dog ikke sikkert, om sponsoraterne bliver påvirket og i hvor grad.

Entre- og tv-indtægter er ligeledes i fare under Coronakrisen. I 2019 havde Brøndby en omsætning på 60 mio. kroner fra disse.

Støtte fra fans og spillere

Grundet den svære tid, hvor Brøndby ikke kan tjene penge på at spille fodbold, har de taget andre intiativer i brug. Brøndby har i perioden solgt støttetrøjer med skriften ”ALDRIG ALENE”. Trøjerne har solgt over 34.000 eksemplarer, hvilket svarer til en omsætning pænt over 10 mio. kroner.

Udover støttetrøjerne er spillerne også gået 20% ned i løn. Personaleomkostningerne er uden tvivl den største omkostningspost for Brøndby, og dermed er det selvfølgelig en god nyhed, at spillerne går ned i løn.

Brøndby har også igangsat sæsonkortfornyelsen tidligere end de plejer. Grundet engagerede og dedikerede fans har dette ligeledes givet noget likviditet til virksomheden.

Læs vores anmeldelse af DEGIRO. DEGIRO tilbyder gratis handel på et stort udvalg af ETF’er. Derudover har de de billigste kurtager og vekselgebyr på udenlandske aktier.

DEGIRO er desuden vinder af Dansk Aktionærforenings “Broker of the year” to år i træk. læs anmeldelsen her.

Degiro logo

Investering indebærer risko for tab

Aktieemission 2020

Tidligere på året offentliggjorde Brøndby et prospekt vedrørende udbud af nye aktier. I februar 2020 sluttede tegningsperioden og bruttoprovenuet endte på 129,1 mio. kroner. Emissionen skulle nedbringe den rentebærende gæld og styrke likviditetsberedskabet til forskellige initiativer.

Efter emissionen har Jan Bech Andersen aktier i Brøndby, som svarer til 56,5% af den samelede aktiekapital og stemmeret. Brøndby har desuden en stor gæld til Jan Bech Andersen.

Brøndby´s regnskab for 1. kvartal 2020

Tirsdag d. 19. maj 2020 offentliggjorde Brøndby deres regnskab for første kvartal. Det er forholdsvist nyt, at Brøndby er begyndt at udsende kvartalsregnskab, men som investor er det selvfølgelig positivt. Sammenlignet med første kvartal sidste år er resultatet forbedret. Du kan her læse selskabsmeddelelsen, som Brøndby offentliggjorde i sammenhæng med regnskabet for første kvartal.

På trods af et bedre resultat, mener Morten Langer, chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, at Brøndby kan være på vej mod konkurs grundet likviditetsproblemer.

Morten Langer er skeptisk omkring regnskabet, da han mangler indblik i relevante tal, som kan undlade at give omverdenen et ordenligt indblik i Brøndby’s situation. Dette har chefredaktøren ret i – Dinfo.dk er heller ikke lykkedes med at finde relevante tal-informationer.

Vil du læse yderligere om Morten Langer’s udtagelse, kan du læse her.

Som tidligere nævnt, har Brøndby suspenderet deres forventninger til årets resultat. I det nylige offentliggjorte regnskab oplyser Brøndby at disse forventninger fortsat er suspenderet. De har ikke opdateret deres forventninger i sammenhæng med regnskabet, og vil først komme med nye forventninger når de økonomiske effekter fra Coronakrisen kendes bedre.

Aktionærfordele i Brøndby

Ved at eje aktier i Brøndby, har du mulighed for at få aktionærfordele. For at opnå disse fordele kræver det som minimum at eje 5.000 aktier. Aktier i Brøndby koster pt under 0,5 kroner per styk.

Aktionærfordelene er således:

  • 6 gratis billetter pr sæson til Brøndby’s hjemmekampe i Superligaens grundspil. Det gælder dog ikke kampe mod FCK.
  • En invitation til det årlige informationsmøde med den sportslige ledelse.
  • Et gavekort på 100 kroner til Brøndby shoppen.
  • Mulighed for tilkøb af 2 x 4 VIP-billetter i Vilfort Lounge per sæson i grundspillet for 495 kroner per billet.

For at få adgang til disse fordele, skal du først eje 5.000 aktier. Ejer du 5.000 aktier i Brøndby og vil indløse dine aktionærfordele, kan du læse mere om det her.

Find den rigtige investeringsplatform til dine behov.

Vi har udviklet en test, hvor du kan finde den perfekte investeringsplatform til netop dine behov. Prøv den her:

Alle handelsplatforme inkl. Nordnet, Saxo Bank, Nord.investments, DEGIRO og ETORO

Brøndby’s målsætninger

I sammenhæng med den tidligere nævnte aktieemission, fremlagde Brøndby nye økonomiske og sportslige målsætninger. Rent sportsligt er målsætningen for sæsonerne 2019/20 til 2023/24 således, at de i Superligaen vil have en top-3 placering samt sikre deltagelse i europæsike kampe.

Dette medførte nye forventninger fra ledelsen angående øgede kommercielle indtæger. Grundet de sportslige målsætninger, forventes investeringerne og omkostningerne dog også at stige. På denne baggrund har ledelsen justeret den økonomiske målsætning om økonomisk ligevægt til regnskabsåret 2022.

Disse målsætninger gør også aktien risikabel rent fundamentalt, og ikke bare teknisk som beta-værdien påviste. Rent økonomisk er virksomheden afhængig af sportslige resultater, og dette medfører selvfølgelig risiko.

Superligaen begynder igen

Inden længe begynder Superligaen igen, dog uden tilskuere. Det vil sige at Brøndby vil modtage TV-penge igen, dog uden salg af billetter. TV-pengene bliver udbetalt af tre rater, og indtil videre er det kun den første som er udbetalt. Var Superligaen ikke begyndt, ville en væsentlig omsætningskilde være gået tabt, dog burde denne omsætning nu være sikret.

Dermed vil entre-indtægterne fortsat ikke være til stede, og hvorvidt sponsoraterne nedsættes vides heller ikke. Dog har Coronakrisen givet anledning til andre omsætningskilder, såsom de tidligere nævnte støttetrøjer.

Er Brøndby aktier en god investering?

Om Brøndby aktier er en god eller dårlig investering er op til den enkelte at vurdere. Du skal blot vide, at det er en investering med høj risiko, og mange investorer har købt med hjertet. Derudover har Morten Langer netop udtalt, at han mener Brøndby’s økonomiske situation er meget usikker.

Derfor skal du som altid først og fremmest overveje om Brøndby aktier passer til din investeringsprofil. Vil du helst have stabile aktier, som ikke har de største udsving, vil Brøndby aktier f.eks. ikke passe til dig.

Hvis du er Brøndbyfan og ser mange deres kampe, kan Brøndby aktier dog være en rigtig god idé, da du på sigt kan spare en del penge. Lad os forestille, at du køber aktier for 2.500 kroner, og minimum har 5.000 aktier, så får du:

  1. 100 kroner til shoppen.
  2. 6 billetter om året til Brøndby’s hjemmekampe i Superligaens grundspil. Vi antager at en billet koster 150 kroner. Det er 900 kroner om året.

Så hvis du alligevel vil ind og se Brøndby spille en masse fodbold, kan du efter 3 år have sparret det investerede beløb hjem.

Artiklen skal på ingen måde anses som anbefaling. Ingen af folkene bag Dinfo.dk ejer aktier i Brøndby. Artiklen skal anses som værende hjælp til, at du kan vurdere hvorvidt Brøndby aktien er en god eller dårlig investering for dig.


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
0 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
0
Vi vil gerne høre dine tanker - læg en kommentar!x
()
x