Forskellen på A- og B-aktier

Indholdsfortegnelse

A- og B-aktier generelt

Forskellen på A- og B-aktier er ikke ens for alle virksomheder. De er individuelt fastsat i virksomhedens vedtægter, hvori du vil kunne læse præcist hvad forskellene er.

I dag har mange virksomheder valgt at dele deres aktier op i A- og B-aktier af flere forskellige årsager. De største danske virksomheder der gør dette er i dag Novo Nordisk, Coloplast, Carlsberg og A.P. Møller – Mærsk.

Virksomhederne gør det ikke allesammen af den samme grund, så vi vil i denne artikel først finde de mest normale grunde, og derefter vise grundene for hvert enkelt aktie.

Tommelfingerregler for A- og B-aktier

En virksomhed vælger som en tommelfingerregel at have A- og B-aktier for at beholde kontrollen hos en gruppe ejere.

Dette kunne f.eks. være fordi den originale stifter af virksomheden vil beholde kontrollen over virksomheden, og stadig vil sælge over 50 % af virksomheden. I dette tilfælde ville man oprette man A- og B-aktier.

Her vil A-aktierne eksempelvist have stemmerettigheder svarende til 10 B-aktier, så stifteren beholder kontrollen, mens han stadig kan sælge en masse B-aktier for at hente kapital til selskabet. 

Man ville her kalde B-aktier for et omsætningspapir og A-aktien for et ikke-omsætningspapir. Dette er fordi B-aktien er lavet for at blive handlet hyppigt på aktiemarkedet, altså omsat, og det er A-aktien ikke.

A-aktien er mest lavet til at beholde stemmerettigheder i virksomheden hos en gruppe mennesker, og det er derfor ikke et omsætningspapir. 

Dette eksempel med forskelle i stemmerettigheder vil du kunne se i alle de virksomheder med A- og B-aktier vi har kigget nærmere på herunder.

Hvad er forskellen på Novo Nordisks A- og B-aktier?

Novo Nordisks A- og B-aktiers største forskel er deres stemmerettigheder, men der er også meget andet at gribe fat i.

En Novo Nordisk A-aktier giver 10 stemmer, og en Novo Nordisk B-aktier giver 1 stemme. Desuden kan en Novo Nordisk A-aktie ikke købes på børsen, og den er typisk forbeholdt større ejere såsom bestyrelsesmedlemmer osv. Et salg af en A-aktie skal baseres på de tre sidste måneders gennemsnitlige pris for B-aktie, og derefter meddeler bestyrelsen den pågældende aktionær om der er interesserede købere.

Dette er i en stor kontrast til b-aktien som kan handles på børsen uden begrænsninger fra virksomheden.

I Novo Nordisks vedtægter står der at A-aktien aldrig kan have en procentvist større udbytte end B-aktierne. Dog får de altid udbetalt det samme udbytte.

Overordnet set kan man altså sige om Novo Nordisks B-aktie at du har ret til overskuddet i virksomheden, mens du ikke har lige så mange stemmerettigheder som ejere af A-aktierne.

Hvad er forskellen på Coloplasts A- og B-aktier?

Coloplasts A- og B-aktier giver ligesom Novo Nordisk også forskellige stemmerettigheder. A-aktien giver 10 stemmer, og B-aktien 1. A-aktien er ikke børnoteret, og alle salg og køb af denne skal godkendes af bestyrelsen. Dette gør dens omsættelighed begrænset. B-aktien har ifølge Coloplasts vedtægter ingen indskrænkninger i dens omsættelighed.

Det står ikke noget i vedtægterne om fordeling af udbytte, kun hvordan pengene bliver delt ud, men efter hvad Coloplast tidligere har vist, er udbyttet for begge typer af aktier det samme.

Hvad er forskellen på Carlsbergs A- og B-aktier?

Carlsbergs A- og B-aktier har ligesom Novo Nordisks og Coloplasts forskellige stemmeantal på henholdsvis 10 og 1 stemme.

Carlsbergs A- og B-aktier udskiller sig fra mængden, da de begge to er børsnoteret, og der er ingen indskrænkninger af deres omsættelighed som tilfældet hos nogle af de andre A-aktier.

Du vil dog når du handler med aktien finde ud af, at det er nemmere at handle med B-aktierne, da flere af dem tilgængelige. Dette er tilfældet, da der findes få store A-aktionærer, som sjældent sælger ud af deres store positioner.

Udbyttet er ved A- og B-aktien ens.

Hvad er forskellen på A.P. Møller – Mærsks A- og B-aktier?

Mærsks A- og B-aktier har også markante forskelle i deres stemmerettigheder. A-aktier har en stemme, og B-aktier har ingen stemmer. Dermed ligger alt magten ved indehavere af A-aktier.

Mærsks A- og B-aktier har, ligesom Carlsberg, ingen indskrænkninger i deres omsættelighed. Dette ses også ved at begge aktier er børsnoteret.

Udbyttet for Mærsks A- og B-aktier er ens.

Hvad er forskellen på Rockwools A- og B-aktier?

Forskellen på Rockwools A- og B-aktier er, at A-aktierne har 10 stemmer og B-aktierne kun har én stemme.

Derudover har A-aktionærerne fortegningsret på A-aktier, og B-aktionærerne har fortegningsret på B-aktier.

Rockwool har næsten lige mange A- og B-aktier, men lidt flere A-aktier.

Kilder: Novo Nordisk vedtægter, Coloplasts vedtægter, Carlsbergs vedtægter, Rockwools vedtægter og Mærsks vedtægter.


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
0 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x