Tesla er verdenskendt for at have startet overgangen til elbiler fra ICE (Internal combustion engine) biler.
I spidsen af Tesla finder du Elon Musk, som er en af de klogeste mennesker i live lige nu. Han ejer også store dele af SpaceX, som han startede fra bunden.
Alt dette vidste du nok i forvejen, så lad os hoppe ind i det essentielle omkring Tesla, og hvorfor over 30% af mit portefølje er i Tesla aktier.
Monopol på elbiler
Tesla har haft en ekstrem succesfuld start som elbilproducent. Alle deres konkurrenter er faldet i søvn ved rattet, og de er nu årevis bagud i forhold til Tesla.
Batterierne
En meget essentiel del af Tesla biler, og andre elbiler generelt, er batteriet. Det er den dyreste del af bilen, og det tager tid at opbygge en produktion af batterier.
Tesla har opbygget deres gigafabrik, som længe har været i gang med deres produktion af batterier. En af deres største konkurrenter er Toyota, som har startet et partnerskab med Panasonic, det samme virksomhed som Tesla bruger, i deres produktion af batterier. De er dog stadig langt væk fra Teslas pris og effektivitetsniveau.
Sam Jaffe fra Cairn Energy Research Advisors udtaler følgende om Teslas forspring foran konkurrenter. “Tesla har udviklet deres batterier længere tid end deres konkurrenter, og derfor er deres teknologiske forspring betydeligt.”
Et konkret eksempel på dette er, at Tesla betaler ca. 158,27 USD pr. Kilowatt-time, hvor deres konkurrenter bruger over 200 USD. Disse tal er dog fra 2019, så forskellen kunne være mindre i 2020.
Infrastrukturen
Sæt dig selv i skoene på de største ICE producenter. Du har længe levet højt på salget af traditionelle biler.
Dine forhandlere tjener kun penge på servicepakker til biler som hurtigt og tit går i stykker. Det kunne være fordi der ikke er blevet skiftet olie, eller fordi der er gået hul i udstødningen.
Disse problemer er der ikke hos en elbil. Elbiler skal sjældent til service, og til disse servicetjek bliver der sjældent gjort det store. Elbiler holder bare bedre.
Ville du som ICE forhandler have en masse elbiler stående, som du egentlig ikke tjener penge på, eller ville du kæmpe for at få flere ICE biler til salg. Svaret er logisk, og det viser problemet i at omdanne en ICE producent til en elbil producent.
Der er også andre grundlæggende problemer i deres omdannelse.
Kigger man på Teslas ladenetværk ser mange også en meget stor fordel. Deres konkurrenter er af gode grunde ikke kommer særlig langt med at udvide deres netværk, da de ikke passer til deres biler.
Dette problem er dog mindre end det ser ud, da ladenetværk fra alle udbydere højst sandsynligt vil være universelt tilgængeligt mod betaling.
ZEV-kreditter flytter indtjening fra ICE til elbiler
ZEV-kreditter (Zero Emission Vehicle credits) er lovpligtige kreditter som ICE producenter skal have, for at kunne producere deres ICE biler. Det er et initiativ, der sørger for at ICE producenter skal producere et vis antal elbiler for at må producere flere ICE biler.
Da flere ICE producenter ikke producerer nok eller nogle elbiler, bliver de nødt til at få dem andre steder fra.
Den største udbyder af disse ZEV-kreditter er i dag Tesla. De sælger mange elbiler, og derfor kan de også producere mange. Tesla kan altså af den grund sælge ZEV-kreditter til deres konkurrenter, som så indirekte hjælper Teslas vækst mod total dominans inden for elbiler.
Det seneste eksempel på dette er, at Tesla solgte ZEV-kreditter for i alt 354 millioner USD i første kvartal 2020.
Tesla på S&P 500
Det er endnu uvist om Tesla kommer på S&P 500, men der er nogle indikatorer, der kunne tyde på at det er en mulighed.
Elon Musk har aktivt presset hans medarbejdere, for at ramme et profitabelt 2. kvartal på trods af COVID-19.
Tesla producerede i 2. kvartal kun ca. 20% mindre biler i 2. kvartal, på trods af nedlukningen af deres primære produktionsfacilitet i Freemont, Californien.
Et profitabelt 2. kvartal, ville forårsage at Tesla opfylder alle krav for at komme på S&P 500, hvilket ville tvinge ekstremt mange og store indeksfonde til at købe aktier i Tesla. Dette ville presse prisen betydeligt op.
Teslas andre brancher
Jeg har forklaret lidt omkring hvorfor jeg synes Tesla er dominerende når det kommer til elbiler. Dette kradser dog kun i overfladen på hvad Tesla er.
- Tesla er aggressivt i gang med at skalere deres produktion af batterier, som i fremtiden ikke kun kommer til at være til Teslas elbiler, men også til deres konkurrenters elbiler.
- Tesla arbejder på solcelletage, som kan udkonkurrere traditionelle solceller. Også på pris.
- Teslas batterivægge er de mest populære på deres marked, uden nogle større konkurrenter.
- Elon Musk regner med, at Tesla ca. kommer til at tjene lige så meget på deres aktiviteter ikke omhandlende elbiler, som deres aktiviter med elbiler.
Dette er blot nogle af de ting, Tesla i fremtiden kan bruge til at forøge deres indtjening, ud over deres salg af elbiler.
Hvis du vil høre mere om virksomhed, som har stort potentiale i fremtiden, så meld dig på vores emailliste nedenfor, så modtager du spændende nyheder og investeringstips hver uge.