5G aktier: Sådan investerer du i 5G

5G er med sikkerhed fremtiden inden for mobilnetværk og trådløse netværk. Hvis du vil med på bølgen med dine investeringer, har jeg samlet de bedste firmaer at satse på i denne artikel.

Lige nu er mobilselskaber på verdensplan i gang med at udbygge deres 5G netværk. Dette betyder store fortjenester for virksomhederne bag disse teknologier. I denne artikel vil vi tage et nærmere kig på dem, så du kan finde ud af, om en investering i disse firmaer er noget for dig.

Jeg anbefaler at læse hele artiklen, da jeg har gemt det bedste til sidst.

Du kan evt. klikke dig frem til noget specielt her:

Hvorfor kan 5G firmaer være en god investering?

Når man kigger på nye industrier som 5G, ser man tit aktiekurser, der skyder i vejret pga. positive regnskaber, nyheder eller andet.

Når verden i dag er ved at ændre til 5G, betyder det, at disse katalysatorer kommer til at fremtræde oftere for 5G firmaer, hvilket selvfølgelig kan påvirke aktiekurserne i den rette retning.

Personligt er jeg ikke lige nu investeret i 5G aktier, men på sigt kunne det klart være noget, jeg kunne overveje at investere i. Lige nu har jeg dog andre prioriteter i mine investeringer, herunder købet af mit første lejemål.

5G aktier du bør holde øje med

Jeg har samlet en overskuelig liste over 5G aktier, du nok bør holde øje med, da de kunne være en spændende investering.

Apple

Det virker måske underligt at inkludere Apple på listen over 5G aktier, men Apple står til at tjene godt på salget af iPhones med 5G adgang inkluderet. Virksomheden har bedt deres leverandører om at forvente et salg på omkring 75 millioner af deres nyeste iPhones, hvilket ligger på linje med tidligere år.

Selvom tallet ligger på linje med foregående år, er dette et positivt signal fra Apple.

COVID-19 har nemlig skabt tvivl om salget af iPhones, men dette virker Apple dog ikke til at forvente. Delvist pga. 5G i deres nye telefoner.

Et salg af iPhones på linje med forrige år forklarer dog ikke på nuværende tidspunkt Apples aktiekurs. Man skulle forvente en vækst i salget af iPhones på baggrund af deres P/E-værdi på 36,77. Derfor er et køb af Apple i min mening ikke det sikre valg, da man også satser på vækst i deres andre forretningsområder. Specielt services.

Hvis du vil lære hvordan du kan finde de bedste vækstaktier, kan du finde ud af mere om dette i vores kursus “Kom i gang med investering” i lektion 6.

Qualcomm

Qualcomm er Apples leverandør af 5G chips. Det vil sige, at Apples positive fremtidsudsigter også vil komme Qualcomm til gode. Qualcomm har dog også andre kunder end blot Apple.

Qualcomm er nemlig verdens største chipfabrikant til mobiltelefoner. Dette inkludrer selvfølige 5G chips. Når alle smartphones skal have 5G chips, så har Qualcomm en god mulighed for at få del i dette.

Qualcomm har allerede over 100 5G licenskontakter, som gør, at de vil kunne danne en del overskud baseret på disse aftaler.

5G har været en frisk vind for Qualcomm, da de i længere tid har haft en mindre vækst grundet haltende smartphone salg, men over de seneste 12 måneder har dette altså vendt sig.

Analytikere forventer, at 5G vil løfte Qualcomms bundlinje med hele 63%, så det kunne godt være en god langsigtet investering.

Ericsson

Ericsson kontrollerede 14% af verdens telekommunikationsudstyr sidste år, hvilket svarer til en tredjeplads bag Huawei og Nokia. Modsat Nokia, har Ericsson haft det lange ben foran, når det kommer til 5G.

Nokia valgte i starten af deres 5G forretning den forkerte teknologi, og dette har forårsaget store nederlag til konkurrenterne Ericsson og Huawei.

Huaweis dårlige ry ift. sikkerhed har forårsaget, at mange lande har krævet, at Huawei ikke må installere 5G hos dem. Disse kontrakter har Ericsson fået en stor del af, fordi Nokia ikke har kunne levere med samme fart som dem.

Ericsson er altså en simpel måde at investere i 5G, da de har en sikker position på markedet.

Analytikere forventer videremere at Ericsson leverer et 15% højere resultat i år sammenlignet med sidste år.

Kom i gang med investering i dag

Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.

Tilmeld dig Nordnet i dag.

5G er en spændende investering

Hvis man vil investere i 5G, har man mange forskellige muligheder. Denne artikel dækker blot nogle af virksomhederne, der står til at tjene godt på 5G.

5G er uden tvivl fremtiden, så derfor er en investering i 5G på den måde sikker. Usikkerheden kommer i, at man skal vælge at satse på den rigtige 5G leverandør, hvilket hurtigt kan gå galt.

Derfor anbefaler jeg, at du køber flere forskellige 5G aktier, for at forøge dine chancer for at ramme plet, og for at få en bredere eksponering inden for 5G. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis du har tænkt dig at investere i 5G.

Husk på, at du kan lære at opdage og investere i nye trends med vores investeringskursus. Derudover får du en god grundforståelse for investering i kurset, så du ikke begår, alt for almindelige, fejl. Læs mere her.

Kilder: Qualcomm, Ericsson, investor.com


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
0 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x