Hvad er aktiesplit? – Bliv klogere her

Efter store stigninger hos forskellige selskaber, er aktiesplit det seneste stykke tid blevet omtalt meget. Men hvad er aktiesplit? Læs mere om aktiesplit her.

Aktiesplits (også kaldt stock splits) bliver omtalt meget for tiden, idet både Tesla og Apple i slutningen af august lavede et aktiesplit. Disse aktiesplit har fået flere investorer til at spekulere i kursen, som også har medført kursstigninger til både Tesla og Apple. Aktierne steg både op til splittet og efter splittet.

Kom i gang med investering i dag

Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.

Tilmeld dig Nordnet i dag.

Hvad er aktiesplit?

Aktiesplit er ligesom navnet hentyder, når en virksomhed vælger at splitte aktiekursen og samtidig øger antallet af udestående aktier. For at tage Tesla og Apple som eksempel, valgte de at lave et 1:5 split og et 1:4 split. Dette betyder i Teslas tilfælde, at da aktien blev splittet, blev kursen divideret med 5, og antallet af udestående aktier blev 5-dobbelt. Dermed forbliver virksomhedens markedsværdi den samme, og gør altså ikke nogen fundamental ændring i virksomheden.

For at give et billedligt eksempel, så forestil dig, at du en 1.000-kroneseddel. Disse 1.000 kr. splittes i 5 og dermed har du lige pludselig 5 200-kronesedler. Disse 5 20o-kronesedler har samme værdi som 1.000-kroneseddelen, du har blot et højere antal, men samme værdi.

Udover normale aktiesplits, kan der også laves omvendte aktiesplits, hvor kursen per aktie stiger og antallet af udstående aktier falder.

Læs også: 5G aktier: Sådan investerer du i 5G

Hvorfor lave aktiesplit?

Aktiesplits laves først og fremmest for at gøre aktien mere attraktiv overfor flere investorer. Når kursen per aktie falder, vil flere nemlig have råd til aktien, og dermed øges efterspørgslen.

Selvom virksomhedens samlede værdi forbliver den samme, vil flere føle at aktien bliver attraktiv, idet kursen per aktie bliver lavere. Psykologien spiller altså en væsentlig rolle, idet mange vil mene at aktien før et aktiesplit er høj, og at aktien lige pludselig er interessant efter et aktiesplit, selvom værdien er den samme.

Dette psykologiske spil begyndte allerede at spille ind på Teslas og Apples kursværdi inden splittet, idet folk troede at kursen vil stige efterfølgende, og derfor allerede købte op inden. Det viste sig, at aktierne også steg efter splittet grundet denne psykologiske tankegang, samtidig med at flere fik råd til at købe aktierne.

Er aktiesplit en god idé?

Personligt vil jeg mene, at det er spekulation at investere på baggrund af et aktiesplit, hvormindre det er fordi man først får råd til aktien efter splittet. Virksomhedernes fundamentale værdi ændrer sig ikke pga. et split, og derfor vil de eventuelle stigninger i forbindelse med et split højst sandsynligt være kortsigtede. Det indebærer altså høj risiko, hvis ens belæg for investeringer er et aktiesplit.

Dog synes jeg aktiesplits generelt er en super god ide, så endnu flere investorer kan være med ombord. Rigtig mange af os langsigtede investorer vil med stor sandsynlighed også komme til at opleve aktiesplits før eller siden, da vi ved at aktierne over tid vil stige – i hvert fald ifølge den historiske udvikling.

Vil du se en oversigt over kommende og tidligere aktiesplit, kan du finde en kalender her.

Kom i gang med investering i dag

Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.

Tilmeld dig Nordnet i dag.


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
0 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x