Flere danske banker anbefaler i dag at have en betydelig andel af ens portefølje i obligationer. Dette gør de primært af to grunde:
- Det giver et mere sikkert (men mindre) afkast
- De kan sælges for at købe aktier, når markedet falder i værdi
I denne artikel vil jeg udligne, hvorfor jeg ikke mener, at obligationer bør være en del af det gennemsnitlige portefølje. Dermed vil jeg altså modbevise de to overenstående argumenter.
Et mere sikkert afkast
Hvis man kigger på problemet rent matematisk, så giver obligationer ikke et mere “sikkert afkast”. Hvordan kan det være?
Men det nuværende renteniveau med en minusrente, giver obligationer ikke så meget afkast, som de tidligere har gjort. Dette betyder, at du skal være heldig for at finde en stats- eller realkreditobligation med et afkast på 1% eller derover.
Hvis vi tager udgangspunkt i dette afkast på 1%, så er det ikke ligefrem et højt afkast, og korrigerer man for inflation er det ikke-eksisterende. Det er altså ikke et “sikkert” afkast, da du ikke kan være sikker på overhovedet at genere et afkast.
Det kan man selvfølgelig heller ikke med aktier, men her er chancen dog langt højere, da renteniveauet ikke holder afkastniveauet lavt som det gør på obligationsmarkedet – tværtimod.
Lad mig opstille et eksempel på, hvordan dette afkast kan holde dit afkast tilbage – selv i tilfælde af en krise på aktiemarkedet.
Herunder ser du en sammenligning af to porteføljer, hvor det ene består af 30% obligationer og 70% aktier, og det andet kun består af aktier. I år 1 er der indregnet en 20% krise på aktiemarkedet, som ikke påvirker obligationer.
* obligationer regnes med et afkast på 1% pr. år. og aktier 8% pr. år.
Som du kan se, giver et portefølje med kun aktier, på trods af en krise, et højere afkast end et blandet portefølje. Dette er fordi aktier i gennemsnit givere et højere afkast end obligationer, så et portefølje bestående kun af aktier vil på sigt give et højere afkast.
Hvis eksemplet var blevet gjort længere, så var pointen blevet mere tydelig – på trods af den højere risiko.
Kom i gang med investering i dag
Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.
Tilmeld dig Nordnet i dag.
Obligationer kan sælges for at købe flere aktier i en krise
Denne pointe virker ved første øjekast meget logisk. Når aktiemarkedet går ind i en krise, vil obligationer beholde deres værdi, og man kan dermed sælge sine obligationer og købe aktier til billige penge.
Der er bare et stort, men meget vigtigt, problem ved dette: Man kan ikke forudsige aktiemarkedet på kort sigt.
Hvis vi antager at du har et portefølje på 30% obligationer og 70% aktier, så har du i princippet 30% af dit portefølje klar til at købe op, når aktiemarkedet går ind i en krise.
Det er dog svært at forudsige, hvornår bunden er ramt i en krise. Du kan i værste tilfælde ende med at købe aktier, når aktiemarkedet er faldet med 10%, hvorefter det falder yderligere 40%.
Derudover har du et andet problem: Hvis krisen er et par år ude i fremtiden. I dette tilfælde kan krisens bund risikere at være højere at købe ind i, end da du oprindeligt investerede dine penge. I så fald har du ikke opnået nogen fordel ved at have haft obligationer.
Af disse årsager giver det ikke nogen mening at have obligationer, hvis du ikke er i besiddelse af en spåkugle, som kan fortælle dig om fremtiden for aktiemarkedet. Og hvis du har sådan en, ja, så er spørgsmålet om aktier eller obligationer ikke så vigtigt for dig.
Undtagelsen
Den eneste undtagelse jeg ser for reglen om ikke at have obligationer i nutidens rentemiljø er, når du begynder at få brug for midler fra dit portefølje. Hvis du er sikker på, at du om et par år skal brug pengene på dit portefølje, så kan det være fornuftigt at investere i nogle obligationer. Dette er fordi du dermed på kort sigt har en mindre risiko for, at have mistet midler i en krise.
På lang sigt vil aktier altid slå obligationer, men på kort sigt kan det godt risikere at være omvendt.
Konklusion
Overordnet set er risikoen for et tabt afkast så stort ved et portefølje med obligationer, at det ikke giver mening at inkludere disse i et portefølje i dag. Hvis renten havde været på 3-4% kunne det måske give mening, men da dette ikke er tilfældet, er obligationer blevet en forældet størrelse i dagens investeringsverden.
Hvad synes du om obligationer? Investerer du selv i dem? Skrive endelig en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.
Hej Oliver.
Sjovt, at få din mail. Jeg har netop i dag solgt min obligationsportefølje (1½%), fordi der ikke blev et mærkbart overskud. Den smule der kom, blev stort set ædt af gebyrer m.v.
Jeg har fulgt dagens aktiekurser, og vil supplere, hvor det ser fornuftigt ud.
Hej Jan,
Det synes jeg var en god beslutning 🙂
Tror din oplevelse med et skuffende afkast er meget normalt, og dette var også grunden til, at jeg endte med at skrive artiklen.
Mvh.
Oliver Frost