Carlsbergs udbytte i 2020 lå på 21 kroner pr. aktie, men kan man som investor forvente et lignende udbytte i 2021? Det vil jeg udforske i denne artikel, og så vil jeg give mit bud på, hvordan Carlsbergs udbytte i 2021 kommer til at se ud.
I 2020 gav Carlsberg et udbytte på 21 kroner pr. aktie, hvilket var en stigning på 3 kroner fra 2019. Siden 2017 har Carlsberg givet et stigende udbytte hvert år, hvilket viser, at virksomheden går op i at vækste sit udbytte.
I Carlsbergs årsrapport for 2019 annoncerede de et aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. kroner. De har til dags dato benyttet sig af halvdelen af disse 5 mia. kroner. Bestyrelsen har herefter besluttet, at Carlsberg skal prioritere en god balance under coronakrisen fremfor at benytte det resterende beløb.
Når det kommer til Carlsbergs udbytte, så er deres mål at opnå en payout-ratio på 50%, og derfor skal deres udbytte i 2021 findes på baggrund af forventningerne til deres overskud i 2020.
Kom i gang med investering i dag
Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.
Tilmeld dig Nordnet i dag.
Carlsbergs overskud
For at finde Carlsbergs udbytte i 2021, så skal det først estimeres, hvad deres overskud bliver i 2020.
Hvis man starter med at kigge på Carlsbergs halvårsregnskab, så kan man se at deres justerede overskud er faldet med 0,4% i forhold til første halvår 2019. Dette skyldes primært coronakrisen nævnes det i rapporten, og dette giver også god mening.
Hvis det forventes, at Carlsberg kommer tilbage på samme niveau som i 2019 i anden halvår af 2020, så vil deres overskud lande på 6,15 mia. kroner. Der er dog nogle usikkerheder i denne forudsigelse, da anden halvår plejer at være den stærkeste for Carlsberg, og dette kan blive kompromitteret af coronakrisen.
Så hav dette in mente, når du kigger på mine estimater for deres udbytte i 2021.
Carlsbergs forventede udbytte i 2021
Når vi nu har regnet os frem til et overskud på 6,15 mia. kroner, så kan det forventes, at deres udbytte vil forblive på linje med i år.
Dette betyder altså, at Carlsbergs forventede udbytte i 2021 er på 21 kroner eller 2,5% ved en aktiekurs på 840 kroner.
Så hvis du er aktionær i Carlsberg, så kan du ud fra mine forventninger regne med at udbyttet kommer til at ligne det, du fik i 2020.
Dette er selvfølgelig skuffende for dem, der havde håbet på at Carlsberg ville fortsætte væksten i deres udbytte, men dette kan være svært at gøre, når man er midt i en verdensomspændende sundhedskrise.
Dette er dog kun mine forventninger til Carlsbergs udbytte i 2021. Hvis du er uenig, så skal du endelig skrive en kommentar.
Kilder: Carlsbergs årsrapport 2019, Carlsbergs halvårsrapport 2020