Spar penge: Sådan får du råd til flere aktier

Der er to måder hvorpå du kan opnå flere penge til at investere i aktier: Tjen flere penge eller spar flere penge. I denne artiklen vil jeg gå i dybden med den sidstenævnte, som jeg mener er den mest lige til at gå i gang med.

I fremtiden vil jeg også gå i dybden med hvordan du kan tjene flere penge til at handle aktier for, så hvis du vil være klar på dette, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her:

Køb brugt (med eksempler)

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den mest aktive person i Danmarks genbrugsbutikker, men når jeg først går igennem dørerne, bliver jeg tit meget overrasket. Jeg var for leden i en genbrugsbutik i Årslev, og jeg var meget imponeret over hvor billigere tingene var, og hvor mange forskellige ting de havde.

Her er et par eksempler af gode tilbud, hvor du kan spare penge:

• En ny god dyne til 20 kr.
• Elektrisk hævesænkebord til 500 kr.
• Lækker 3. personers sofa til 300 kr.
• En masse køkkenredskaber til 5 kr. stykket
• Og selvfølgelige tøj

Der er altså massere af penge at spare. Hvis vi tager dynen som eksempel, så sparer du altså mindst 150 kr. ved at købe dynen brugt. Så har du penge til overs til at købe en aktie i Danske Bank eller Tryg – nu helt uden at presse budgettet. Det er ikke bare smart, det er mega smart.

Så hvis dette lyder som noget for dig, så kan du helt sikkert finde en genbrugsbutik i dit nærområde, da de næsten findes overalt. Selvfølgelig svinger kvaliteten af dem, men kig dig omkring – du bliver måske overrasket.

Lær at lave ting selv

Jeg har før snakket med en person, som sagde, at han gerne betalte folk for services, da man skal holde sig til hvad man er bedst til. Jeg er helt uenig, da jeg mener, at det er en guldgrube at lære at gøre ting selv.

En tømrer koster måske 400 kr. i timen, hvilket betyder at du ved en løn på 300 kr./timen (47.000 kr. om måneden) skal arbejde ca. 3 timer for at have råd til at have en tømrer på besøg i én time hvis skat medregnes. Hvis du i stedet bruger en time på at lære hvad du skal gøre, og så gør det selv, så giver det mening at gøre det rent økonomisk.

En stor bonus er her, at du beholder den viden du opnår ved at gøre det selv, og så kan du gøre det igen i fremtiden uden at skulle bruge en time på at lære hvad du skal gøre.

Selvfølgelig er der nogle ting du ikke kan gøre selv, men de fleste ting kan sagtens lade sig gøre. Tilfredsstillelsen ved at gøre tingene selv er også betydeligt større, da du ved hvilket arbejde der gik ind i det.

Personligt er jeg selv faldet meget ind i denne tankegang indenfor det sidste år, og jeg har lært at lægge gulv, male, isolere, lakere terasse, lave regnskab til virksomhed, skifte dæk og meget mere.

Husk på at man først bliver gammel når man stopper med at lære.

Planlæg alle dine indkøbsturer

Det lyder måske overdrevet at planlægge alle sine indkøbsturer, men der er en meget simpel grund til, at det er klogt når du vil spare penge. Denne grund er, at vi allesammen godt kan falde i en fælde med spontant at købe ting vi ikke har brug for.

Disse impulskøb dræner vores konti, og forværrer vores chancer for at blive rige gennem investeringer. Hver gang du spontant køber en marsbar gør det altså, at du har en længere vej mod økonomisk uafhængighed.

Derfor er det en god idé at skrive en indkøbsseddel hver gang du skal ud at handle. Hvis du ikke kan skrive en seddel med de ting som du har brug for, så behøves du egentlig ikke handle ind og så sparede du lige en hel indkøbstur.

Undgå dyre mærkevarer

Lad mig lige starte med at gøre det meget klart, at jeg ikke har noget imod mærkevarer generelt. Det jeg har et økonomisk problem med er varer der er dyrere kun fordi de har et mærke.

Hvis Levi’s f.eks. laver bukser i høj kvalitet, så kan man sagtens købe de bukser, fordi de så holder tilsvarende længere og dermed er pengene værd. Derimod er et par Gucci bukser unødvendigt dyre, og dermed ikke ligefrem det klogeste økonomiske valg.

Mine anbefaleringer er, at du køber ting klogt. Tænk på om du har brug for varen i lige præcis det dyre mærke, eller om det billige mærke sagtens kan være godt nok. Du vil herefter tit opdage, at mærkevaren er lige så god som den billige vare, og du sagtens kan spare pengene.

Hvis du køber en billig vare, som hurtigt går i stykker, så husk på at du har 2 års reklamationsret på alle varer der ikke lever op til deres normale krav og funktioner. Jeg har f.eks. fået pengene tilbage for bukser, som er gået i stykker på måder som de ikke burde under normalt brug, da man ifølge købeloven har ret til reklamation hvis dette er tilfældet.

Undgå faste omkostninger

Den værste slags omkostninger er de faste, og det er der ingen tvivl om.

Hvis du hver måned betaler til noget, kan det egentlig virke billigt nok, da du kun f.eks. betaler små 99 kr. hver måned, men disse betalinger vokser sig større og større.

Du kan herunder se et skema over, hvor meget “billige” faste omkostninger kan løbe op over tid.

*svarer til 27,2 % af husets værdi på 16,6 % af afdragsperioden på 30 år. Der går altså mange penge til renter og ikke afdrag.

Her er det meget tydeligt at se, at faste omkostninger hurtigt løber op i pris, og dermed går imod at spare penge. Samlet set koster Netflix, telefon, internet og bilforsikring i alt 57.240 kroner efter 5 år ifølge ovenstående eksempel.

Du kan selvfølgelig ikke helt undgå faste omkostninger, men du kan gøre dig umage for at gøre posterne mindre og for at skære de unødvendige omkostninger væk. Et eksempel er at afmelde sin TV-pakke for kun at have streamingtjenester, hvilket typisk er betydeligt billigere hvert år.

Et andet eksempel er at skifte til et billigere internetfirma, som f.eks. Kviknet, der er de billigste i Danmark.

Du kan også vælge at sammenligne forskellige forsikringsselskaber, for at få den absolut billigste pris på markedet. Dette kan f.eks. gøres vha. sammenligningsplatforme såsom Findforsikring, og det er helt gratis.

Jeg håber du fik noget ud af sparetipsne, og hvis du vil have flere, kan du få tilsendt mine bedste sparetips herunder.