Udbyttets vigtighed
Sydbanks udbytte i 2020 bliver positivt i forhold til deres nuværende undervaluerede aktie. Udbyttet i virksomheden kommer til at være aktiens redningsvest, for at den ikke falder mere end den allerede har gjort. Desuden er udbytte altid godt til at holde en akties kurs oppe, da det er noget af det eneste der rent faktisk giver en akties pris validitet. Dette princip forstår Sydbank godt, selvom de også bruger tilbagekøb til at holde aktieprisen unaturligt oppe.
Sydbanks udbyttepolitik
Sydbank har ikke nogen officiel udbyttepolitik, men de har dog har en tendens til at have en payout-ratio på omkring 50%. Da denne procentsats er uofficiel, ved man aldrig med sikkerhed at den vil være gældende for Sydbanks udbytte i 2020, men det er højst sandsynligt. Ud fra disse betragtninger vil Sydbanks udbytte i 2020 altså være afhængigt af deres overskud i 2020.
Sydbanks resultat i 2019 og deres forventede udbytte i 2020
Vi ved at Sydbank på de 3 første kvartaler i 2019 tjente 658 mio. kr. Dette tal er halvdelen af hvad det var i 2017, men sådan er bankverdenen desværre i dag. 4. kvartal er generelt et dårligt kvartal for Sydbank. Sidste år var det eksempelvist 40% mindre end 3. kvartal. Hvis man tager dette i betragtning, lader Sydbank med et resultat på omkring 750 – 850 mio. kr. i resultat i 2019.
Ud fra disse betragtninger kan vi regne ud at Sydbank i 2020 kommer til at give mellem 6,3 – 7,2 kr. pr. aktie i udbytte. I procent af aktieprisen svarer det til ca. 4,4 – 5%*.
Vi kan derfor konkludere at Sydbanks udbytte i 2020 bliver på omkring 4,4-5%* af aktieprisen. Dette udbytte er fornuftigt, og jeg vil anbefale et køb af aktien indtil udbyttet er givet på baggrund af dette.
Hvis du har lyst til at se en liste over Danmarks bedste udbytteaktier, så klik her
* Aktiekurs på 144,3 kr.
Kilder: Sydbank.dk
OBS: Vi søger partnere!
Vil du være med på Dinfo.dk holdet? Vi søger lige nu skribenter til at skrive artikler på hjemmesiden. Vi har planer om at ekspandere hjemmesiden meget i fremtiden, og derfor skal vi bruge mandskab til at lave indhold.
Vi tilbyder provisionsbaseret kompensation, fremtidig muligheder for ejerskab, meget fleksibelt arbejde samt en mulighed for at udvikle dine kompetencer markant. Opfylder du ikke kriterierne? Det går nok, bare du er frisk på at give det en chance!
Har vi fanget din interesse? Klik her