Udenlandsk udbytteskat: Sådan tilbagesøger du udenlandsk udbytteskat

Udbytte fra udenlandske aktier beskattes automatisk i det land aktien stammer fra. Bliver der trukket mere end 15 % i udbytteskat i dette land, har du ret til at få den overskyende udbytteskat retur. Det kan være svært at gøre dette, men vi vil i denne artikel hjælpe dig igennem processen.

Du vil i denne artikel lære følgende om udenlandsk udbytteskat:

Dobbeltbeskatningsaftaler

Dobbeltbeskatningsaftaler er det der sørger for, at du kan få din udenlandske udbytteskat retur. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med det land, du har betalt mere end 15 % udbytteskat i, kan du søge om en refusion af det beløb du har betalt over 15 % i udbytteskat.

På denne måde kan du slippe for at betale for meget i udenlandsk udbytteskat, som så mange andre gør. Det er dog ikke altid lige nemt at tilbagesøge overbetalt udbytteskat, og mange har svært ved at få det gjort grundet denne sværhedsgrad.

Det er altså vigtigt at du undersøger om Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med de lande du har udbytteaktier i. Den fulde liste af lande Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med kan findes her. Listen er sorteret alfabetisk, så du skal blot klikke på det link hvori det relevante land ligger i.

Dog kan du regne med at Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med langt de fleste lande i verden. 

Udbytteskat satser i udlandet

Du kan – som tidligere nævnt – kun søge om refusion af udbytte du har betalt over 15 % skat på. Det betyder at du skal holde øje med hvor mange procent udbytteskat, der er blevet tilbageholdt på dine udbyttebetalinger fra udlandet.

Hvis der f.eks. er blevet tilbageholdt 23 % udbytteskat, så kan du kun modtage 8 % i refusion. De resterende 15 % skal du indberette i din årsopgørelse, så får du et fradrag på dem i den skat du har betalt i Danmark.

Du kan altså få en lempelse af din udbytteskat, som ligger over 15 %, og denne lempelse gør, at du får dine penge tilbage.

Du indberetter de 15 % du betaler i udlandet i rubrik 63. Har du betalt mindre end 15 % i udbytteskat til udlandet, skal du selvfølgelig bare indberette dette beløb, og så ordner Skat resten.

Det er meget vigtigt at du sørger for at indberette den udbytteskat du har betalt i udlandet, da du hermed kan trække den fra i din danske skat.

Hvilke lande har over 15 % i udbytteskat?

I nedenstående oversigt kan du se hvilke lande der har over 15 % i udbytteskat, og hvor du derfor skal ansøge om refusion af udbytteskat. Du kan finde blanketten til dette i kolonne 3.

Hos nogle af landene har vi ikke været i stand til at finde deres udbytteskat refusionsblanket Her må du desværre selv undersøge det nærmere.

Hvis du nemt vil finde det land du har aktier i, kan du blot skrive det i søgefeltet.

LandUdbytteskat procentLink til ansøgning om refusion
Norge25 %Ansøg om refusion her
Danmark27 %Ansøg om refusion her
Frankrig28 %Form 1 form 2 & form 3 (Udfyld begge)
Italien26 %Ansøg om refusion her
Japan20,42 %Ansøg om refusion her
USA30 %
Portugal25 %Ansøg om refusion her
Schweiz35 %
Spanien19 %
Tyskland26,375 %Ansøg om refusion her
Østrig27,5 %Ansøg om refusion her
Australien30 %
Canada25 %Ansøg om refusion her
Irland25 %Ansøg om refusion her
Belgien30 %
Chile 35 %
Tjekkiet35 %
Finland30 %Ansøg om refusion her
Island20 %Ansøg om refusion her
Indien20 %
Indonesien20 %
Israel25 %Ansøg om refusion her
Jamaica33,33 %
Namibia20 %
New Zealand30 %Ansøg om refusion her
Fillipinerne30 %Ansøg om refusion her
Polen19 %Ansøg om refusion her
Serbien20 %
Slovakiet35 %
Sydafrika20 %
Sydkorea22 %
Sverige30 %Ansøg om refusion her
Taiwan21 %
England - REITs20 %Ansøg om refusion her
Venezuela34 %
Zambia20 %

Sådan tilbagesøger du udenlandsk udbytteskat

Når du har fundet blanketten, som du skal bruge til tilbagesøgning af udbytteskatten i tabellen ovenfor skal du følge denne trin-for-trin guide til hvordan du endelig får dine fortjente penge tilbage.

Et godt trick er at søge for flere år ad gangen. Mange lande tillader at du venter op til 5 år med at tilbagesøge din udenlandske udbytteskat, og på den måde kan du søge for flere år ad gangen. Det gør det lidt mindre tungt rent administrativt, så hvorfor ikke gøre det lidt nemmere for dig selv at få lempet din udenlandske udbytteskat.

1. Udfyld blanketten

Når du har fået hentet blanketten ned, kan du begynde at udfylde den med alle de informationer den kræver.

Det kan være noget af en proces, da du skal finde mange forskellige informationer, for at det pågældende land kan verificere at du rent faktisk har modtager udbyttet.

De fleste lande kræver følgende informationer, for at refundere din overskydende udbyttebetaling:

  • Fulde navn
  • Kontaktinformation (email, telefon osv.)
  • Adresse
  • Land
  • Navnet på aktie(erne), som du skal have refunderet udbytte fra
  • Udbytte-beløberne
  • Beløbet du skal have refunderet pr. aktie
  • Betalingsinformationer – hvordan skal de refundere pengene?
  • Underskrift

Som du kan se skal du finde en del forskellige informationer frem, før du kan få dine retmæssige penge tilbage. Det er også dette, der afskræmmer mange investorere fra at tilbagesøge udbytteskat.

Når du har udfyldt blanketten korrekt kan du gå til næste trin. Vi anbefaler på det kraftigste at dobbelttjekke at du har gjort det rigtigt.

2. Send den til Skat

Når du har udfyldt blanketten skal du sende den til Skat, så de kan lave en påtegning på den af din skattepligt i Danmark. Du skal huske at vedhæfte alle relevante dokumentationer når du gør dette.

Denne proces tager typisk ikke så lang tid, da det danske skattevæsen er hurtige til at gennemføre denne type forespørgsel.

For at sende blanketten til Skat skal du logge ind på deres hjemmeside og kontakte dem der. Du kan også gå ind i Skats filialer, her sker det typisk med det samme.

3. Send den til det pågældende lands skattemyndighed

Når du har udfyldt blanketten skal du sende den og alle relevante dokumenter til den udenlandske skattemyndighed.

Dette trin tager typisk længst tid, og en tommelfingerregel siger omkring 3 måneder. Du kan dog komme til at vente helt op til et år ved enkelte lande.

Det er derfor vigtigt at du ikke venter f.eks. 4 år inden du begynder processen om tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat

Er det en for svær proces?

Der er ikke meget tvivl om at tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat kan være en langsommelig og besværlig proces. Processen er for mange så uoverskuelig, at de vælger bare at betale for meget i skat.

Det mener vi selvfølgelig er ærgerligt, men det er en meget svær proces.

Hvis du vil undgå nogensinde at skulle gøre dette, anbefaler vi kun at købe udenlandske udbytteaktier i lande med en udbytteskat på under 15 %. På denne måde slipper du for en masse bøvl.

Fik du noget ud af artiklen? Overvej at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
3 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
Franck
Franck
29. marts 2021 13:45

Når man klikker på Schweiz, får man vist en portugisisk formular!
Tak for din fine side. Disse tilbagesøgninger er og bliver noget bøvl og egentlig uacceptable med lande, hvor der foreligger dobbeltbeskatning. Hvad skal man så med disse overenskomster? Det burde vel kunne klares og reguleres automatisk mellem landenes skattemyndigheder, således at aktionærerne friholdes for besværet, hvorved manges investeringer udhules, da de giver op. At få sin bank til at tilbagesøge er en bekostelig affære de fleste steder.

Sidst redigeret 3 år siden af Franck
Franck
Franck
29. marts 2021 13:52

Lige uddybende: med uacceptabel mener jeg, at det burde være unødvendigt. Det skulle vel enkelt kunne klares og reguleres automatisk mellem landenes skattemyndigheder?

3
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x