Afkast på aktier: Se det historiske gennemsnitlige afkast

Du skal bruge det gennemsnitlige afkast på aktier til mange forskellige ting. Det kunne f.eks. være for at udregne hvor meget din investering vil give i afkast på sigt, eller for at se hvor meget du bør investere.

Du vil i denne artikel blive præsenteret for disse ting:

 

Klik på det du helst vil læse, eller læs hele artiklen herfra.

 

Det gennemsnitlige historiske afkast på aktier de sidste 50 år

En tommelfingerregel siger at afkastet på aktier i gennemsnit er på 7 % om året. Men er denne tommelfingerregel rigtig? Det vil vi kigge på, ved at finde det gennemsnitlige historiske afkast på aktier de sidste 50 år.

De sidste 50 år har der både været op og nedture på aktiemarkedet. Faktisk har der i de sidste 50 år været 7 kriser, som forårsagede at aktiekurserne faldt. Dette inkluderer dog ikke alle år med negativ vækst, som der har været 13 af.

 

Billede af det gennemsnitlige historiske afkast på aktier de seneste 50 år
De seneste 50 års aktie afkast på S&P 500

I august 1970 lå S&P 500 i kurs 81,52. 50 år senere ligger den i 3.392,16. Dette er en stigning på i alt 4.161 %.

Fordeler man udviklingen ud på et årligt afkast, svarer dette til 7,74 % om året i gennemsnit de sidste 50 år.

Dette gælder dog kun for S&P 500, som består af USA’s 500 største børsnoterede selskaber. Hvad med i Danmark?

Hvis man kigger på C20, som består af de 20 mest omsatte aktier i Danmark, har disse aktier givet et 7,35 % årligt afkast i gennemsnit de sidste 20 år. Tallene er for de sidste 20 år, da indekset ikke er 50 år gammelt.

Denne stigning ligner S&P 500’s afkast, dog med en mindre variation på 0,39 % årligt.

Aktier giver altså et gennemsnitligt afkast på mellem 7,35 % og 7,74 % om året, afhængig af om man kigger på USA eller Danmark.

Hvis du vil bruge dette i din personlige investering, så kan du f.eks. investere passivt hver måned, så du altid er klar til at gøre brug af det gennemsnitlige afkast. Hos Nordnet kan du oprette en månedsopsparing, som gør investering helt automatisk (det er gratis). Kom i gang her.

Læs mere: Hvad er C25?

 

Afkastet på aktier de seneste 5 år

De seneste 5 år har der været 2 negative og 3 positive afkast fordelt på hvert enkelt år. De negative år var 2018 med -13,7 % og 2016 med -0,2 %.

2016 var altså knap nok et negativt år, men året endte mere eller mindre, hvor det startede.

Aktiemarkedets afkast i 2019 var på 26,5 %, som altså lå en del over gennemsnittet på de 7-8 %. Dette var investorerne selvfølgelig begejstrede over, men eufori i aktiemarkedet forårsager typisk en hvis angst, som blev realiseret i marts 2020 pga. coronakrisen.

Du kan se den fulde fordeling af afkast pr. år de seneste 5 år her i denne tabel:

 

ÅrUdvikling i %
201534,7 %
2016-0,2 %
201710,2 %
2018-13,7 %
201926,5 %
Gennemsnitlig afkast pr. år10,78 %

Det gennemsnitlige afkast pr. år har, som du kan se, ligget over det gennemsnitlige historiske afkast de seneste 20 år. Dette stammer nok fra, at vi ikke har haft nogle store kriser i perioden, som har trukket gennemsnittet ned.

Dette illustrerer også at det er vigtigt, at tage det gennemsnitlige afkast over lange perioder, så man også får de dårlige såvel som de gode tider med i sin beregning.

 

Hvad kan du forvente af fremtiden?

Fortiden er ikke altid den bedste indikator for fremtiden. Dog kan det gennemsnitlige historiske afkast være en af undtagelserne for denne regel.

Når data viser en støt stigning gennem de seneste 50 år, så er det svært at argumentere for, at aktiemarkedet vil være generelt faldende i fremtiden.

Generelt har aktiemarkedet faktisk været stigende, lige siden den første børs åbnede i 1531, så det fortsætter nok også de næste 500 år ud i fremtiden. Mindst.

Hvis du skal bruge en god tommelfingerregel på den generelle udvikling i markedet, så kan du konservativt bruge 7 %, og 8 % hvis du er optimist. Et sted derimellem vil højst sandsynligt være det rigtige svar.

Husk altid at korrigere for inflation, når du skal kigge på det reelle afkast, dine penge bliver nemlig mindre værd pga. inflation hvert år. Dette gælder også dine investerede penge.

Personligt lever jeg videre med troen på, at aktiemarkedet vil stige 7-8 % om året i fremtiden. Hvis du vil nyde godt af disse stigninger, kan du oprette en bruger hos Nordnet, og investere månedligt gennem deres produkt Månedsopsparing. Det koster ikke noget, og det er helt automatisk. Kom i gang på Nordnet her.

Kilder: Børsen og Macrotrends

 


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
1 Kommentar
I linje feedback
Se alle kommentarer
Pia
Pia
21. september 2021 11:27

Super fint overblik, og artiklerne skrevet i et godt let forståeligt sprog.

1
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x