Discounted cash flow, også kaldet DCF-modellen, er en måde at værdisætte en virksomhed på, som tager udgangspunkt i deres fremtidige positive pengestrømme.
Discounted cash flow kan også bruges til at udregne om en investering i en virksomhed er fornuftig eller ej, og i denne artikel vil derfor lære om DCF-modellen som vurderingsværktøj til dine investeringer.
Der er flere forskellige DCF-modeller, men i denne artikel vil du blive introduceret for den simple DCF-model, da den er mest relevant for langt de fleste investorer.
Kom i gang med investering i dag
Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.
Tilmeld dig Nordnet i dag.
Hvornår bør du bruge DCF-modellen?
Det er forskelligt fra investor til investor hvornår DCF-modellen er relevant for ens investeringer.
Hvis du er en såkaldt value-investor, som investerer i virksomheder du mener er undervurdet, så er DCF-modellen meget relevant for dig. Du kan sagtens bruge DCF-modellen i samspil med andre modeller til at værdisætte en virksomhed og investere derefter.
Hvis du primært investerer i vækstvirksomheder, som typisk ikke har det store overskud, så er DCF-modellen ikke relevant for dig. Disse vækstvirksomheder passer ikke godt ind i DCF-modellen, da modellen går ud fra, at virksomheden fokuserer på at skabe positive pengestrømme. Et virklighedsnært eksempel på dette er Tesla, som efter DCF-modellen ville være værdisat til omkring 50-200 USD afhængigt af de forudsætninger man har for den nærmeste fremtid. I virkeligheden er aktieprisen dog på langt over 800 USD.
Hvis du er udbytteinvestor, kan du godt bruge DCF-modellen til at værdiansætte virksomheden du investerer i, men en bedre model ville her være DDM-modellen (Dividend discount model). Denne medtager nemlig udbyttebetalinger i valueringen af virksomheden.
Sådan bruger du DCF-modellen
Det kan godt være lidt kompliceret at bruge DCF-modellen, så jeg starter med at vise dig formlen og forklare hvilke ting der indgår i formlen.
DCF=\frac{{CF}_{1}^{1}}{1+r}+\frac{{CF}_{2}^{2}}{1+r}+\frac{{CF}_{n}^{n}}{1+r}
N er her år ud i fremtiden. F.eks. så 1 er næste år, 2 er to år ud i fremtiden osv.
CF er den positive pengestrøm i det pågældende år. Denne findes typisk ved at kigge på hvordan den positive pengestrøm har været, og så laver man et fremtidigt estimat. Et eksempel ville her være at Novo Nordisk de seneste fem år har vækstet deres positive pengestrømme med 5% om året. Her ville jeg så bare bruge 5% til at finde den fremtidige vækst. Du kan altid finde de positive pengestrømme på virksomhedens regnskab under deres pengestrømsopgørelse.
R er det du regner med at få i afkast på din kapital eller hvad du betaler i rente for de penge du investerer med. Her skal du vælge den der er mest relevant for dig. Hvis du f.eks. mindst vil have et afkast på 5% om året, så skal du bruge 5% som din r-værdi.
Et konkret eksempel
For at give dig en dyb forståelse for hvordan man bruger DCF-modellen i praksis, får du har et eksempel på dette.
- Jeg starter med at vælge min r-værdi. Da jeg mindst vil have 5% i afkast om året, så bruger jeg denne værdi
- Nu vil jeg finde de positive pengestrømme for de næste fem år for virksomheder. I gennemsnit er virksomhedens positive pengestrøm vækstet med 25% om året de seneste 3 år, så det bruger jeg i mine udregninger. Det giver mig følgende CF-værdier:
År | CF-værdi |
---|---|
1 | 1.250.000 |
2 | 1.562.500 |
3 | 1.953.125 |
4 | 2.441.406 |
5 | 3.051.757 |
- Nu udregner jeg. I mit tilfælde ser udregningen sådan ud:
DCF = (1250000/(1+0,05)^1)+(1562500/(1+0,05)^2)+(1953125/(1+0,05)^3)+(2441406/(1+0,05)^4)+(3051757/(1+0,05)^5)
(Udregningen er skrevet på denne måde, da du hermed nemt kan indsætte den i google for at få svaret)
Denne udregning giver virksomheden en DCF-værdi på 8.694.574.
Hvis virksomhedens værdi lige nu er højere end dette, så bør jeg ikke investere i den, men hvis den er under, så kan jeg overveje at investere i den.
Det var et eksempel på hvordan du kan bruge DCF-modellen. Skriv endelig en kommentar, hvis du vil have uddybet hvordan den fungerer, eller hvis du har spørgsmål til den.
Kom i gang med investering i dag
Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.
Tilmeld dig Nordnet i dag.
Ulemper ved DCF-modellen
Selvom DCF-modellen kan være god til at værdisætte virksomheder i nogle tilfælder, så har modellen også nogle ulemper, som er værd at kende til, inden du bruger den i dine investeringer.
Den traditionelle DCF-model afhænger af at man kan forudsige 3-5 år ud i fremtiden, hvilket ikke altid er så nemt som det virker. Hvis du har en virksomhed med 5% vækst i pengestrømmene om året er det nemt, men det er sjældent så simpelt. En anden virksomhed med stor og svingende vækst vil være sværere at forudsige ud i fremtiden, da der er mange ukendte variabler.
Typisk er værdierne på aktiemarkedet også markant højere end den værdi man kan finde vha. DCF-modellen.
Hej Oliver
Tak for en rigtig fin artikel.
Jeg har i nogen tid ledt efter netop sådan en beregning 🙂
Dog tænker jeg at potens tallet 1,2 og så videre til n burde være anført i nævneren i formlen. Dels synes jeg det ser ud til, at det også er det du gør i linjen, hvor du beregner via parenteser mv. , og når jeg regner efter og bruger potensen i nævneren, så fik jeg i hvert fald samme resultat kr. 8.694.574 ligesom dig.
Eller har jeg misforstået noget?
Hej Anette,
Du har helt ret, potenstallet skal stå nævneren som jeg gjorde i udregningen, men som der står forkert skrevet i den viste formel. Det får jeg rettet hurtigst muligt 🙂
Mvh.
Oliver Frost