Rockwool udbytte 2021

Måske sammenligner du ikke Rockwool med en udbytteaktie, men Rockwool udbetaler faktisk et udmærket udbytte.

Den 10. februar offentliggjorde Rockwool sit årsregnskab for 2020. Som altid præsenterer selskabet i sammenhæng med sin årsrapport, sine tanker om udbyttet. Selvom det er for regnskabsåret 2020, udbetales udbyttet i 2021.

Ved regnskabet forslog Rockwool at udbetale et udbytte på 32 kr. pr aktie. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs den 10. februar 2020 på 2.110 kr., svarer det til en udbytteprocent på 1,52%. I skrivende stund er aktien i kurs 2.184 kr., hvilket svarer til en udbytteprocent på 1,47%.

Rockwool har en pæn udbyttehistorik, og har flere gange løftet udbytte pr aktie de seneste år. Sidste år var udbyttet ligeledes på 32 kr., men årene forinden løftede Rockwool årligt sit udbytte. Dette fremgår på tabellen længere nede i artiklen.

Læs også: GN Store Nord udbytte 2021.

Det forslåede udbytte fra Rockwool stemmer overens med selskabets udbyttepolitik. Her fremgår det, at selskabet minimum ønsker at udbetale en tredjedel af overskuddet til aktionærerne. Årets forslåede udbytte svarer til en payout-ratio på 37,7%.

Selskabet har de seneste mange år udbetalt et udbytte svarende til en payout-ratio på 33,3%. Derfor er det vigtigt at bemærke, at årets udbytte er det samme som sidste år, da en større andel af overskuddet udbetales. Det er ikke grundet vækst i overskuddet, at Rockwool kan bevare det samme udbytte. Det er ganske enkelt fordi en større andel udbetales. Dette er isoleret set negativt, da det giver sig selv, at vi ønsker et stigende udbytte baseret på vækst. Dog viser det også, at Rockwool prioriterer udbyttet højt, og ikke ønsker at sænke udbyttet pr aktie, selvom overskuddet er faldet.

Rockwool afholder sin generalforsamling den 7. april, hvor udbyttet på 32 kr. pr. aktie forventes at blive godkendt. Udbyttet forventes at blive udbetalt til investorerne 3 bankdage efter.

Rockwool udbyttehistorik

På nedenstående tabel fremgår Rockwools udbytte de seneste 5 år.

År (regnskabsår)Udbytte pr. aktiePayout-ratio
202032,0 kr.37,7%
201932,0 kr.33,3%
201829,9 kr.33,3%
201724,1 kr.33,3%
201618,8 kr.33,3%
Kilde: Rockwools årsregnskab for 2020. 


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
0 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x