Ordbog til udbytteaktier

At være ny til udbytteaktier, og være forvirret over alle de avancerede ord der bliver brugt, er aldrig sjovt. Derfor har vi hos Dinfo lavet denne ordbog med alle de ord der bliver brugt omkring udbytteaktier. Det er dog ikke bare en ordbog, det er din hjælp til at forstå den spændende verden som er udbytteaktier.

Udbytte

Udbytte er det du får af virksomheden bag aktien. Hvis en virksomhed beslutte sig for at give penge til sine aktionærer, hedder det udbytte.

Synonymer: Dividend, dividende

Udbytteaktier

Når folk snakker om aktier der giver er udbytte, kaldes de typisk for udbytteaktier. Folk kalder tit aktier de kun har for udbytte for udbytteaktier.

Vi har en liste med gode udbytteaktier her.

Vil du vide mere om udbytteaktier? Læs mere her.

Synonymer: Dividend stocks

Payout-ratio

Payout-ratio er hvor meget en virksomhed, betaler i form af udbytte til deres aktionærer, i procent af resultatet efter skat.

Et eksempel er Tryg der hvert år giver 60-90% af deres resultat til deres aktionærer i udbytter. De har derfor en payout-ratio på 60-90%

Synonymer: Udbytteprocent

Aristokrat-status

Aristokrat-status er en betegnelse for en aktie der opfylder følgende krav:

  • Er med i S&P 500 – 500 største virksomheder i USA
  • Aktien skal være handlet hver dag
  • Aktien skal i mindst 25 år have hævet udbyttet

At en aktie i mindst 25 år har hævet sit udbytte hvert år er en stor indikator for soliditet, størrelse og konjunktursikkerhed.  De er typisk rygraden i et godt udbytteportefølje.

Der er to danske virksomheder som kommer tæt på definitionen (Bortset fra S&P 500 kravet). Den ene er Coloplast og den anden Novo Nordisk. De har begge haft et enkelt år, der ikke var stigende udbytte i.

Synonymer: Udbytte aristokrat

X-dag

Dagen efter generalforsamlingen hvor udbytte godkendes. Her handles aktien ikke længere med udbytte, og du har derfor ikke ret til udbytte mere.

Synonymer: Ex dividend date, ex-udbytte

REIT

REIT står for “Real Estate Investment Trust”. De er altså ejendomsinvesteringsfonde. Et selskab, der investerer i fast ejendom.

De kan eje alle typer fast ejendom, f.eks. lægehuse, retailbygninger, lejeboliger, hoteller osv.

REIt’s er fritaget for selskabsskat, men de skal udbetale mindst 90% af deres skattepligtige indkomst i udbytte.

Et eksempel på en REIT er CorEnergy Infrastructure Trust, inc. De driver ejendomsaktier inden for den amerikanske energisektor.

Synonymer: Ejendomsinvesteringsfonde

FFO

FFO står for “Funds From Operations”, og det referer til et nøgle tal tit brugt af REITs. FFO-per-share bliver tit brugt istedet for earnings-per-share (EPS), da det er mest relevant ift. REITs.

Formular: FFO = Resultat efter skat + afskrivninger – fortjeneste på salg af ejendom

Synonymer: Ingen

P/E-ratio

P/E-ratio står for price/earnings-ratio. Det er et nøgletal der viser forholdet mellem resultat pr. aktie og aktiekursen.

En P/E-ratio på 5 vil betyder at aktiekursen er 5 gange større end resultatet pr. aktie.

P/E-ratioen bliver tit brugt som en sekundær indikator om udbytteaktier, da man aldrig skal baserer sin investering i udbytteaktier på kun et parameter.

P/E(10) er den nuværende aktiekurs divideret med de sidste 10 års gennemsnitligt årlige indtjening pr. aktie. P/E(5) er det samme bare med 5 år.

Synonymer: Price/earnings-ratio

P/B-ratio

P/B-ratio står for price/book-ratio. Det er et nøgletal der viser forholdet mellem egenkapital pr. aktie og aktiekursen.

En P/b-ratio på 1 betyder at egenkapitalen er lig med prisen for alle aktier i firmaet tilsammen. Er P/B-værdien mindre end 1, er virksomhedens indre værdi højere end den ydre. Dette er typisk pga. dårlige fremtidsudsigter.

Synonymer: Price/book-ratio, K/I – Kurs/indre værdi.

Dividende

Dividende er et ord man brugte istedet for udbytte førhen. Det betyder det samme som udbytte, nemlig det beløb en virksomhed betaler ud til deres aktionærer.

Synonymer: udbytte, dividend

Mangler vi noget? Skriv det til os:

Vi opdaterer løbende listen, for at have alle nødvendige begreber med.


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
0 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x