Udbytteprocent: Hvad betyder det – og hvordan kan det bruges?

Udbytteprocent er et meget centralt begreb, når man har med udbytteaktier at gøre. Derfor giver det også mening for alle udbytteentusiaster at vide, hvad begrebet betyder. Udbytteprocent bliver også kaldt for det direkte afkast.

Obs.: Af og til bliver begrebet også brugt som udtryk for en virksomheds payout-ratio (udbyttets størrelse i forhold til overskuddet). Du kan læse om Payout-ratio her.

Hvad betyder udbytteprocent?

Overordnet set beskriver udbytteprocenten for en virksomheden hvor meget den udbetaler i udbytte set i forhold til dens aktiekurs.

Et eksempel kunne være Novo Nordisk med en udbytteprocent på 1,64%. Denne værdi betyder, at beløbet Novo Nordisk har givet i udbytte de sidste 12 måneder svarer til 1,64% af den nuværende aktiekurs. I dette tilfælde svarer det til at Novo Nordisk med en aktiekurs på 553 kroner udbetalte 9,1 kroner i udbytte de sidste 12 måneder.

Procenten er altså udtryk for hvor stor en andel af aktiekursen, man har fået tilbage i udbytte i det sidste år, hvis man ejede aktien hele tiden.

Formlen for udbytteprocent og direkte afkast kan ses herunder.

Udbytte seneste år divideret med nuværende aktiekurs giver udbytteprocent/direkte afkast

Du kan her se hvordan du udregner det direkte afkast for en aktie. Normalt kan du nemt se udbytteprocenten på forskellige investeringsplatforme, men nogle gange kan du være nødsaget til selv at udregne den. Her kan ovenstående formel bruges.

Kom i gang med investering i dag

Nordnet er Danmarks førende investeringsplatform, og det er der en god grund til.
På Nordnet kan du billigt investere i aktier, og så indberetter de selvfølgelig alt til Skat for dig. Derudover kan du også oprette en månedsopsparing, som automatisk investerer dine penge i investeringsforeninger hver måned. Det er smart.

Tilmeld dig Nordnet i dag.

Hvordan kan udbytteprocenten bruges?

Det direkte afkast kan i bund og grund bruges til at se hvor stort et udbytte en virksomhed tidligere har udbetalt – for dermed at give et skøn om det fremtidige udbytte.

Hvis en virksomhed f.eks. har en udbytteprocent på 3%, og den anses som at have et stabilt udbytte, kan du sandsynligvis forvente at få udbetalt 3% af virksomhedens aktiekurs i udbytte det næste år. Du kan dermed få et skøn om det fremtidige udbytte på baggrund af det historiske udbytte. Husk dog altid på, at det historiske afkast ikke altid svarer til det fremtidige afkast. Dette gælder også for udbytte.

Indikator for risikoniveau

Udbytteprocenten kan ikke kun bruges til at få et skøn om en virksomheds fremtidige udbytte. Den kan også bruges til at se, hvor aktiemarkedet vurderer en virksomheds risikoniveau.

Hvis en virksomhed har en meget høj udbytteprocent kan det betyde, at det forventes at aktiekursen eller udbyttet vil falde i fremtiden. Investorer tør altså ikke købe aktien på trods af det høje udbytte – nok pga. en betydelig risiko for virksomhedens fremtid. Der kunne f.eks. være tale om en virksomhed som producerer olie. Olie er meget profitabelt at producere i dag, men der er en stor risiko for, at det ikke vil fortsætte i fremtiden.

Udbytteprocent og risiko stiger i samme grad på en graf
Risikoen og udbytteprocenten for en aktie hænger sammen

Et godt eksempel på en aktie der følger denne graf er Scandinavian Tobacco Group. Scandinavian Tobacco Group har en udbytteprocent på 5,18%, hvilket er meget højt for en dansk udbytteaktie. Mange investorer køber dog ikke i aktien, da de er usikre på fremtiden for tobakindustrien – og dermed virker det høje udbytte mindre attraktivt for dem.

Denne sammenhæng kan du bruge til at tjene penge på udbytteaktier. Hvis du er i stand til at identificere aktier med en mindre risiko end markedet mener der er, så kan du nyde et højt udbytteniveau samtidig med at risikoen er lavere i forhold til. Du skal altså identificere aktier der er placeret i nederst til højre i grafen.

Kategorier for udbytteniveau

Vi har hos Dinfo.dk tre kategorier for udbytteniveauer. Disse kategorier er højt-, mellem- og lavt udbytte. Du kan se hvilke udbytteprocenter der svarer til hvilke kategorier i tabellen herunder.

KategoriUdbytteprocent
Højt udbytte4%+
Mellem udbytte2-4%
Lavt udbytte0-2%

Dinfo.dk’s kategorier for udbytteniveauer – mest relevant for danske udbytteaktier

Du kan bruge overenstående kategorier til at vurdere ca. hvilket niveau en udbytteaktie ligger på. Kategorierne er mest relevante for danske udbytteaktier, men globalt kan de også bruges. Traditionelt set giver udbytteaktier fra USA et højere udbytte, og dermed kan kategorierne rykke sig på tværs af landegrænserne.

På trods af et lavt udbytte er en virksomhed dog ikke nødvendigvis en dårlig udbytteaktie at investere i. Dette er fordi risikoen typisk plejer at være tilsvarende lav, og derfor er det direkte afkast mere solidt. Du kan dermed regne med at udbyttet forbliver på ca. samme niveau på sigt, hvilket er gunstigt for et langsigtet udbytteportefølje.

Svagheden ved udbytteprocent

En udbytteprocent kan af flere forskellige årsager være unaturligt høj eller lav, og man bør dermed altid lave en nærmere undersøgelse af en virksomheds udbytte, inden man køber denne. Et godt eksempel om Trygs udbytte kan læses herunder.

Tryg er den aktie i C25 indekset der har den højeste udbytteprocent på hele 2,81%. Dette er et meget højt udbytteniveau for en virksomhed af denne størrelse, og det kunne dermed godt indikere at der er noget unormalt over det. I sådanne tilfælde kan en nærmere undersøgelse af virksomheden være en god idé for at få en forståelse for situationen.

I Trygs tilfælde skyldes den høje udbytteprocent et ekstraordinært højt udbytte i november 2020 som følge af en tidligere suspension af udbyttet. Dermed er udbytteprocenten altså blevet presset unaturligt op, da en længere periodes udbytte er blevet presset ind i de seneste 12 måneder. Husk dermed altid at udsøge en udbytteaktie nøje inden du køber den – nogle gange er alt ikke som det ser ud oppefra.

Udbytteprocenten for aktier i C25

For at give dig en idé om, hvordan danske aktier ligger med deres udbytte, kan du her se en oversigt over udbytteprocenter for alle aktierne i Danmarks C25 indeks. Aktier uden et udbytte er naturligvis blevet frasorteret.

AktieUdbytteprocent
Tryg2,81%
A.P. Møller - Mærsk1,99%
Carlsberg 1,94%
Danske Bank1,86%
Coloplast1,64%
Novo Nordisk1,64%
Royal UNIBREW1,64%
H. Lundbeck1,31%
Ørsted1,27%
Novozymes1,13%
FLSmidth & Co0,83%
Vestas Wind Systems0,74%
DSV Panalpina0,27%
GN Store Nord0,26%
Netcompany Group0,13%
Ambu0,12%

Dataene er fra Nordnet og er hentet d. 20/7/2021

I tabellen kan du se, at mange udbytteaktier ligger i niveauet 1-2%, hvilket må siges at være det mest normale niveau for en dansk udbytteaktie. Mange udbytteaktier ligger dog også på et lavere niveau, og for mange af dem er deres udbytte ikke den primære årsag til, at man investerer i dem. Her er vækst i aktiekursen nok mere årsagen.

Hvis du har spørgsmål om udbytteprocent er du velkommen til at lægge en kommentar.


Anbefalede artikler:

Abonnér
Meddel om
guest
2 Kommentarer
I linje feedback
Se alle kommentarer
K. Jensen
K. Jensen
29. juli 2021 05:59

Interessant artikel. I skulle også skrive noget om udbyttearistokrater blandt investeringsforeninger, for eksempel Valueinvest. De har i mange år givet et højt og stabilt udbytte.

2
0
Vi vil gerne høre dine tankerx
()
x